Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!
Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!
Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!
Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!
Vi har 65809 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er peinoin
Vores medlemmer har i alt skrevet 2049609 indlæg i 100423 emner
3 nye indlæg i dag
R.I.C.E. princippet og den inflammatoriske proces
Forestil dig følgende scenarie:
Du har kæmpet dig gennem en 1½ t lang intensiv træningssession, og trasker efterfølgende hjem med tasken over skulderen. Du er godt træt, og på vej op over en fortovskant mister du lige koncentrationen i et splitsekund. Du vrikker rundt på foden, og pludselig ligger du på jorden og vrider dig i smerte. Hvad gør du herefter?
R.I.C.E. eller P.R.I.C.E. eller P.R.I.C.E.M. er en række førstehjælps-tiltag der i den akutte fase af et traume kan hjælpe dig til bedre opheling, reduktion af smerter og kontrol af det inflammatoriske respons der opstår i det skadede væv. Bogstaverne står for Rest (hvile og ro), Ice (is), Compression (kompression) og Elevation (den skadede legemsdel skal hæves over hjertehøjde). Der er desuden med tiden nogle mere eller mindre kvikke hoveder der har udvidet det med P for Protection (beskyttelse mod yderligere traume) eller Pause (stop den aktivitet der forårsager skaden), og M for Mobilisation, hvilket indikerer at man efter traumet skal i gang med at bevæge den skadede kropsdel igen. Jeg holder mig dog til R.I.C.E. da P pretty much giver sig selv. Får du en skade, så stop det du laver. Nogle gange ser man dog sportsfolk som vrider om på foden eller får et andet traume og fortsætter aktiviteten. Hører man til denne type kan P’et måske retfærdiggøres, så man stopper aktiviteten og ikke forvolder yderligere skade. I den anden ende kan man blive ved hvis man går ud over den akutte fase. Der skal ikke være fokus på at mobilisere i denne fase, og da R.I.C.E. er et førstehjælps princip forstyrrer det at begynde at inddrage elementer der går ud over den akutte fase. Skal vi fortsætte vanviddet kan vi udvide PRICEM til PRICEMLLTHLTRFGOWSYAP, hvor LLT står for low load training, HLT står for high load training og RFGOWSYAP står for Ready for game of whatever sport your are playing. Jeg holder mig til R.I.C.E:
En forstrækning eller forstuvning er egentlig en mere eller mindre overrivning af f.eks. et ledbånd. Man plejer at inddele et overvridningstraume i 3 grader.
Grad 1 som er en let forstrækning uden ruptur/overrivning
Grad 2 som er en overrivning af få eller flere fibre, altså en delvis overrivning af ligamentet
Grad 3 som er en fuldstændig ruptur/overrivning
Inflammatorisk respons:
Når man f.eks. vrider om på foden vil man forårsage et inflammatorisk respons og en efterfølgende opheling. Man vil opleve følgende symptomer:
Varme
Rødme
Hævelse
Bevægeindskrænkning
Smerte
Det første der sker, er nogle vaskulære (blodkarmæssige) forandringer. I de første få minutter efter skaden er sket, sker der en sammentrækning af blodkar i området, hvorved hvide blodlegemer (der har at gøre med immunforsvaret) ophobes. Herefter udvider blodkarrene sig og masser af blod strømmer gennem området. Dette giver varmen og rødmen. På grund af vævsskaden frigives der en række kemiske stoffer som histaminer, bradykinin og prostaglandiner. Især histaminerne er med til at udvide blodkarrene. Hvis vi forestiller os væggene på blodkarrene som små sier, så øger histaminerne hullerne i sierne, så væske fra blodet, proteiner og forskellige stoffer bedre kan strømme igennem væggen. Efterhånden som mere og mere væske siver ud i vævet, og lymfebanerne (som ellers normalt ville dræne området for væske) stoppes til af vævsrester, får vi hævelse. Hævet væv betyder større spænding i vævet, hvilket giver bevægeindskrænkningen. Når vævet først er hævet nedsættes blodgennemstrømningen i området.
Smerten skyldes bradykinin og prostaglandinerne som stimulerer til smerte. Ligeledes arbejder de hvide blodlegemer på højtryk for at reparere området, men da der er nedsat blodgennemstrømning i området, og dermed nedsat ilttilførsel, må de hvide blodceller arbejde anaerobt. Når der arbejdes anaerobt dannes der mælkesyre, hvilket får pH værdien i området til at falde. Det surere miljø er med til at forstærke smerten.
Opheling:
Den akutte inflammatoriske reaktion er en forløber for helingsprocessen. Et af de proteiner der siver ud af blodbanen under den inflammatoriske proces, er fibrinogen, som er et forstadie til fibrin. Fibrin kan betragtes som et klistret arvævsmateriale, der langsomt men sikkert samles til et spindelvæv af tynde tråde. I dette spindelvæv indfanges fibroblaster som er en slags bindevævsceller med speciale i opbygning af væv. Fibroblasterne producerer kollagen, som er hovedbestanddelen i bindevæv. Målet er selvfølgelig at få gendannet væv som ligner det der blev revet over. Ofte ser man dog i stedet at der dannes meget arvæv, hvor fiberretningen og elasticiteten er uhensigtsmæssig. Det er her M’et, mobilisering kommer ind i billedet, med bl.a. tværmassage og andre fysioterapeutiske tiltag der strækker sig ud over den akutte skadeshåndtering.
R.I.C.E.
Ser vi på R.I.C.E. princippet, er formålet at sikre sig at kroppen får det bedst mulige miljø til en effektiv opheling efter traumet. Dette sker ved på forskellige måder at påvirke det inflammatoriske respons.
(R)Hvile er vigtigt for at forhindre yderligere skade på området. Den øgede væske og dermed hævelse i området, påvirker proprioceptionen (led og stillingssansen) i negativ retning. Det giver derfor god mening at forholde sig i ro og ikke begynde at støtte, gå eller løbe på den skadede fod. Den er ustabil pga. den nedsatte proprioception og det beskadigede ledbånd, og man risikerer at vride om igen og forværre skaden. Ligeledes forhindrer man yderligere blødning i området. Det er dog vigtigt at man efter få dage kommer i gang med mobiliseringen, da man ellers risikerer at få skabt kontrakt/stramt arvæv i området. Men i den akutte fase er der fokus på at blodkarrene får lov til at hele op så vi undgår blødning.
(I)Is kan virke smertedæmpende og nedsætte graden af hævelse og blødning da kulden får blodkarrene til at trække sig sammen. Put noget is i et håndklæde (ikke direkte på huden) og lad det sidde på området i op til 20 min hver 2. time de første 48 timer efter traumet. Da is ikke kan sidde på området konstant (det vil give forfrysninger) og da det tager noget tid om at virke, i og med at vævet først skal køles ned før effekt opnås, anses kompression som et vigtigere tiltag end is i forhold til at reducere hævelse. Is er dog fortræffeligt til at reducere smerten, og skal primært bruges af denne grund.
(C)Kompression er nok det vigtigste af principperne. Det primære formål med R.I.C.E. er at give optimale betingelser for ophelingen. Ophelingen er afhængig af blodtilførsel som transporterer ilt og næringsstoffer til området. Ødem, eller hævelse, forhindrer god blodcirkulation og er dermed med til at hindre optimal heling. Ødem kan også forværre tendensen til at bindevævsstrukturer i området vokser sammen og giver uhensigtsmæssigt stramt væv. Kompression er via et ydre pres, med til at øge lymfedrænagen og det venøse tilbageløb i området. To mekanismer der normalt fungerer fint ift. at fjerne væske og blod fra et område, men som pga. det øgede indefrakommende væsketryk har svært ved at fungere. Rent praktisk vil man ofte bruge et elastikbind af en art, kneewraps kan f.eks. bruges hvis man ikke lige har andet ved hånden. Kompressionen skal på så hurtigt som muligt og bør sidde på i nogle dage.
(E) Elevation, dvs. at benet f.eks. skal være over hjertehøjde. Dette forbedrer muligheden for at hævelsen kan foretage sig og er med til at sænke trykket i området så blødningen bliver reduceret.
Ser man på vigtigheden af de enkelte tiltag, vil jeg sige at vi i stedet for R.I.C.E. nok nærmere bør kalde det R.C.E.I. da ro og kompression er det absolut vigtigste.
Kontroverser:
Der har gennem tiden været forskellige betænkeligheder ved R.I.C.E. princippet, da man jo griber ind i en naturlig proces i kroppen der starter ved et akut traume. Man har spurgt sig selv, om det ikke var bedre at lade naturen gå sin gang, og om man ikke risikerede at gøre mere skade end gavn ved at gribe ind i processen. F.eks. ved man at inflammationsramte celler producerer IGF-1, (insulin-like growth factor-1), et hormon der er med til at forøge graden af regeneration i det beskadigede væv. Men i R.I.C.E. er der ikke tale om en nedbombning af det inflammatoriske respons, men en kontrol af inflammationen i hensigtsmæssig retning. Dette sker bl.a. ved at reducere hævelsen og dermed forbedre blodomløbet i området, dvs. gøre det muligt for kroppen at transportere gammelt materiale bort og tilføre nyt materiale. Lader man stå til, ender man med ukontrolleret og uhensigtsmæssig arvævsdannelse og længere helingstid, og griber man for voldsomt ind, f.eks. ved overdreven brug af NSAID eller binyrebark indsprøjtninger for at dæmpe inflammationen, risikerer man også at forlænge helingstiden.
Afsluttende:
Når man er ude ovre den akutte fase og når helingsprocessen er godt i gang efter 2-5 dage og hævelsen er aftaget, kan man begynde med mobilisering, proprioceptive øvelser og let tværmassage for at strække vævet blidt, orientere arvævet i hensigtsmæssig retning og fjerne den sidste hævelse.
Referencer:
Airaksinen O. Elastic bandages and intermittent pneumatic compression for treatment of acute ankle sprains.. Arch. Phys. Med. Rehab Vol 71, 1990.
Ankle Sprains: How to Speed Your Recovery. American Orthopaedic Society for Sports Medicine, [http://www.sportsmed.org] 2008.
Kraemer, W. J. Influence of compression therapy on symptoms following soft tissue injuries from maximal eccentric exercise. JOSPT. 31(6), 2001.
Lu H, et al. Macrophages recruited via CCR2 produce insulin-like growth factor-1 to repair acute skeletal muscle injury. Federation of American Societies for Experimental Biology, Nov 2010.
1. feb 2012, 21:49
ellers super indlaeg